ROCKFATHER AF DANMARK

Dansk rocks Godfather Freddy Hansson fylder i dag 60 år

Af Jan Eriksen - BT 14. august 2001

Gåde: Hvem er det, der har grundlagt en af de mest kendte gader i Danmark, som alligevel ikke findes i Krak.

Svaret er først og fremmest Gasolin. Men uden produceren m.m. Freddy Hansson havde "Rabalderstræde" ikke lydt som den gør.
"Vi havde faktisk et rum, der hed Rabalderstræde bag studiet. Det var et kæmpe lagerrum med et trægulv og vægge som jeg havde lakeret spejlblanke for at få lyden af Charlies (Søren Berlev) trommer til at reflektere," fortæller Freddy Hansson, som BT har talt med i anledning af hans 60 års fødselsdag i dag.
Hansson er en af pionererne i dansk rock. Vel det nærmeste vi kommer en Godfather i dansk rock. Han blev aldrig selv stjerne, men han var med til at definere lyden af dansk rock. Som tekniker, producer og senere som ejer af Sweet Silence studiet på amager og senere igen pladeselskabsejer. Især de otte års samarbejde med Charlie og de tre andre i Gasolin er legendarisk.

De sidste par år har Hansson arbejdet i et IT-firma, efter han solgte sin del af studiet til partneren Flemming Rasmussen. Hans active periode i dansk rock kom til at strække sig over præcis 30 år.

"Vi havde alle sammen den samme fornemmmelse, første gang vi var i øverummet med Gasolin - det her bliver stort"

"Vi havde alle sammen den samme fornemmelse, første gang vi var i øverummet med Gasolin - det her bliver stort. Musikken var spillet lige fra leveren og teksterne var gode," siger Hansson, som var med, allerede da der skulle indspilles demobånd til den første Gasolin single "Silky Sally" i 1970.

Hjemmelavet lyd
Dengang var produceren mere en praktisk koordinator og Georg Gearløs end et guddommeligt filosofisk statement med egen manager og massør, som f.eks. Brian Eno. I hvert fald hvis man spørger den beskedne Freddy Hansson.
"Når man nu var tekniker, kunne man lige så godt også lave det andet. Man skulle alligevel hele tiden sidde og forklare dem, hvad der skulle ske. Det var det nemmeste, at jeg havde kontakten direkte til musikerne. Min opgave var at sørge for at musikken var øvet ordentligt igennem, når de gik i studiet. Jeg diskuterede med drengene, hvordan farverne skulle være i musikken. Vi lavede lyden selv, modsat i dag, hvor mange sampler fra en CD. Hvis vi skulle bruge en bestemt trommelyd, måtte vi lægge den til med en tam-tam eller en dør, der smækkede. Vi brugte et langt tæpperør foran Charlies trommer for at lave Rabalderstræde-lyden. På et tidspunkt byggede vi en tunnel af mursten og træplader til Beckerlees guitar. En anden gang satte vi en lille højtaler ovenpå en tekande med vand og en mikrofon i tuden, og så optog vi lyden gennem vandet," siger Hansson. Som altid glædede sig til at arbejde sammen med Gasolin.
"En af de sjoveste oplevelser, jeg har haft, var en gang produceren Roy Thomas Baker drillede Charlie. Han kunne ikke synge, men ville så gerne være med. En gang havde Roy overtalt de andre til at synge helt ude af key. Så da Charlie fik hovedtelefoner på, hørte han tusind stemmer, der sang falsk. Da blev der grinet i studiet," siger Hansson.

Hans første job som producer var for Delta Blues Band. Senere fulgte jobs for blandt andet Poul Dissing, Røde Mor og Burning Red Ivanhoe, indtil han i 1976 byggede Sweet Silence, der i sin storhedstid var et af de teknologisk mest veludviklede studier i verden med besøg af internationale stjerner. Støttet af Hansson og hans sekundanter Flemming Rasmussen og Stig Kreutzfeldt. Alle indtægter gik til nyt udstyr. Holdningen var, at de danske musikere ikke skulle kunne få en bedre lyd i udlandet.

Håndværket forsvinder
Producerens rolle har forandret sig siden 60erne.  Det er som det forlyder på en af Kreutzfeldts egne plader, gået "rundt, op og ned i en uendelighed". I 80erne var produceren næsten større end musikerne. Så kom den teknologiske revolution, der gør, at alle i dag kan optage en CD hjemme i kælderen. I dag er produceren stadig Gud - men kommer som f.eks. Max Martin fra DJ-miljøet, ikke længere rockmiljøet.
"Med al respekt. Jeg gi'r ikke en skid for den moderne lyd. Man kan høre, at musikken er samplet fra en CD. Man kan høre, at der ikke er brugt tid på at bygge lyden op fra grunden. Med det resultat, at det hele lyder ens," siger Hansson, som i øvrigt selv startede som en slags DJ i Montmartre.

"Med al respekt. Jeg gi'r ikke en skid for den moderne lyd"

Inden nogen måske tænker nostalgi og bagstræberi, skal vi med det samme understrege, at Hansson stadig følger tæt med i den danske rockscene - og han lytter gerne til bands som f.eks. Sort Sol og Kashmir. Nu vi er ved førstnævnte. På tre lp'er og 31 singler var Hansson tekniker for en kunstner, uden hvem moderne navne som Marilyn Manson, Oasis, Suede og Sort Sol ikke ville lyde som de gør - glamkongen Marc Bolan.
Den specielle håndklaplyd som alle forbinder med T. Rex, er fremkommet ved: "At vi stod foran vinduerne og klaskede med hænderne for at få lyden til at reflektere tilbage".
Marc Bolan er en af de sødeste, jeg har arbejdet sammen med. Han sørgede mere for alle andre end sig selv. Det var typisk for Marc, at han holdt fast i sin gamle ven Micky Finn, selvom han ikke bidrog med noget til T. Rex.
Marc var et geni. Han kunne gå hjem på hotelværelset, og komme tilbage med to nye numre dagen efter - med en klar og præcis idé om, hvordan det skulle lyde. Han behøvede aldrig at lytte til det, vi havde optaget. Det sad fast.
Hans producer Toni Visconti var lige så skrap. "Det var synd at Marc kørte galt og døde," siger Freddy Hansson.

Hansson rocker endnu
Fortryder du noget?
"Nej, jeg sagde lige fra starten, at jeg ikke gad lave dansktop.
Mine ansatte skulle være glade for at gå på arbejde. Jeg kunne ikke sætte dem, eller mig selv, til at lave Gustav Winkler.
Med al respekt. Sådan var det fra starten. Vi lavede kun det, vi kunne lide."

Alle billeder er fra Rosenberg Studio august 1975

[ Tilbage ]